top of page

Problemer med din hjemmeside, sociale medier eller din eksterne kommunikation?

Det er ikke altid nemt at begå sig på de digitale platforme. Hvis du som virksomhed, forening eller selvstændig har brug hjælp til din hjemmeside, sociale medier eller din eksterne kommunikation, 

så står jeg klar med en hjælpende hånd!

Annika Jeppesen.jpg

Hej! Jeg hedder Annika,
og jeg er specialiseret i at løse dine kommunikationsproblemer.

Jeg er uddannet cand.comm. i Journalistik og Dansk ved Roskilde Universitet.

 

Jeg har flere års erfaring indenfor både journalistik, kommunikation, marketing, tekstforfatning og korrekturlæsning.

 

Derudover elsker jeg at rode med hjemmesider og sociale medier.

Kort sagt: Jeg er en kommunikationsblæksprutte, som brænder for at finde konkrete løsninger på andres kommunikative udfordringer!

Hvad har du brug for?

Bøvler det med synligheden på de sociale medier? 

Med at få sat kommaerne rigtigt i nyhedsbrevene til medlemmerne?

Eller med at få pustet nyt liv i din gamle hjemmeside?

 

Bare rolig, jeg tager gerne et uforpligtende kig på udfordringerne – og så kan du altid vurdere senere hen, om du vil tage imod min håndsrækning til at komme sikkert henover de største bump på vejen.

Journalist

Jeg er uddannet journalist og skriver alt fra den klassiske, skarpe nyhed til det lange, stemningsfyldte portræt. Jeg har både skrevet artikler for dagblade, ugeblade og fagblade – og har sågar også været redigerende journalist. Jeg er ikke bleg for at kaste mig over alverdens emner og stofområder, men jeg er uden tvivl bedst til at formidle den rørende menneske-historie eller det nyeste nye indenfor kulturområdet.

Kommunikatør

Kommunikation er et bredt felt og ofte indebærer det både tekst, billeder og grafik – og alt dette brænder jeg for at finpudse ned til den mindste detalje. Jeg lægger derfor gerne en kommunikations-plan, tager billeder, roder med redigeringsprogrammer og producerer tekster til nyhedsbreve, presse-meddelelser, løbesedler, plakater, medlemsblade, kampagner mv.

Korrekturlæser

Jeg har i over 10 år været korrektur-læser for både privatpersoner og virksomheder. Jeg læser korrektur på alle former for tekster – lige fra helt korte virksomhedsmails til murstenstunge rapporter, der nogle gange kræver, at jeg også bruger tid på at sætte mig ind i et specifikt stofområde eller nogle videnskabsfaglige termer for at være sikker på, at der ikke er noget vigtig information, der går tabt i processen.

Social Media Manager

Jeg beskæftiger mig meget med sociale medier og deres forskellige algoritmer. Hvorfor? Fordi hvis man forstår spillereglerne på de sociale medier, så kan man som forening, virksomhed eller selvstændig nå langt ud med sine budskaber og resultater på en forholdsvis omkostningsfri måde – og hvem vil dog ikke benytte sig af den mulighed? Jeg hjælper både med indhold, strategi og planlægning.

Webdesigner

Alle er i dag på internettet, og de fleste foreninger og virksomheder har deres egne hjemmesider. Jeg er ikke IT-uddannet på nogen måde (og kan derfor ikke hjælpe dig med kodning og lignende), men jeg kan puste nyt liv i din hjemmeside ved at skrive fængende tekster til den, give den et nyt design og ikke mindst SEO-optimere den, så andre nemmere kan finde dig eller din virksomhed på Google.

Kommunikationsanalytiker

Ved du ikke, hvad der er galt med din digitale kommunikation? Jeg analyserer gerne din hjemmeside og tilstedeværelse på de sociale medier for at finde frem til mulige løsninger og forbedringspotentialet. Jeg laver også gerne en kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse af din målgruppe eller dit indhold, hvis du ønsker at blive endnu skarpere på at målrette din kommunikation til henholdsvis dine eksisterende og potentielle kunder.

Udtalelser fra tidligere og nuværende samarbejdspartnere

Engageret og besidder stor faglighed

"Annika gik altid positivt og engageret til opgaverne og udviste både professionalisme og stor faglig kompetence. Således leverede hun alle sine opgaver indenfor den aftale tid og mødte altid op til tiden – og altid med et positivt smittende humør. Kort og godt er Annika en sand fornøjelse at arbejde sammen med. Og præcis samme oplevelse deles af alle mine kolleger!"

Christian Stjer

Voxmeter

Tag din virksomhed eller forening til det næste niveau

bottom of page